BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dygtig faglært tjener
Få en afgørende rolle for vores gæsteservice i restauranten på Hotel Vejlefjord. Dit servicegen og flair for at forkæle vores gæster, vil skabe en betydelig forskel!
Du bliver en del af et team spækket med dygtige og energiske tjenere.
Du skal vælge Hotel Vejlefjord som din nye arbejdsplads fordi:
- Du har mulighed for at gøre en forskel
- Du får en alsidig arbejdsdag
- Vi tror på udvikling og især udvikling af vores medarbejdere
- Du får fri hver anden weekend
Hør hvad din (måske) nye chef siger om jobbet:
”Vil du være en del af et unikt fællesskab hvor vi sætter vores førende faglighed i højsædet, så søg jobbet i restauranten på Danmarks bedste arbejdsplads.”
Michael Holdt, Restaurantchef
For at blive en succes i stillingen er det vigtigt for dig at vide:
Det vigtigste for os er, at du kan møde gæsterne med et smil og være nærværende med et glimt i øjet.
Du er faglært tjener og har lyst til at bruge dit servicegen på en af Danmarks smukkeste arbejdspladser, og så er du knivskarp til at vejlede vores gæster inden for gastronomien og vin.
Hvad får du mere?
- Vi kan godt lide at lave ting sammen – om det så er en af personaleforeningens mange arrangementer, arbejdsglædeambassadørernes små initiativer i hverdagen eller vores egne arrangementer i afdelingen, så er det med til at styrke vores relationer
- Der er styr på tingene her, så du får selvfølgelig pension, sundhedsordning osv. og er ansat under overenskomst
- Og sidst men ikke mindst, så er vores direktør verdensmester i at fejre vores sejre og succeser
På Hotel Vejlefjord bliver du en del af en dynamisk arbejdsplads med ambitiøse og dedikerede medarbejdere, der hver dag møder ind for at gøre en forskel for både vores gæster og kollegaer. Vi gør aldrig tingene halvt, men gør os umage hver dag, når vi skaber den unikke Vejlefjord-oplevelse.
Som arbejdsplads er vi inkluderende og rummer alle baggrunde, aldersgrupper og brancher i vores fælles, energiske familie, som er hjertet på Hotel Vejlefjord.
Ansøgning og kontakt
Tiltrædelse snarest mulig, men vi venter gerne på den rette.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hotel Vejlefjord, Sanatorievej, 7140 Stouby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6098975