Vores skønne receptionistteam mangler en god kollega som fast weekend-natportier hver anden uge
Vi søger en fast natportier i tidsrummet kl. 22.00 – 07.00 i et fast rul til hver anden weekend (torsdag, fredag, lørdag og søndag nat) samt til afløsning i ferieperioder.
Stillingen kan også kombineres med eventuelt studie.
Du skal vælge Hotel Vejlefjord som din nye arbejdsplads fordi:
- Du har mulighed for at gøre en forskel
- Du har friheden til at tage ansvar
- Vi tror på udvikling og især udvikling af vores medarbejdere
- Vi har et unikt fællesskab og en førende faglighed
Hør hvad din (måske) nye kollegasiger om jobbet:
”Man skal vælge arbejdet som natportier, hvis man kan lide at arbejde selvstændigt, planlægge sin egen arbejdsgang, men samtidig kan følge rutiner og levere et stabilt produkt for kollegaer såvel som gæster. Man skal kunne kommunikere med kollegaer i forskellige afdelinger, være hjælpsom og imødekommende overfor gæster, men samtidig være tryg ved at være alene. I arbejdet er der en god variation af kontorarbejde såvel som praktiske opgaver. Man skal kunne håndtere konflikter, tage beslutning ifht uventede situationer og være fleksibel i sin arbejdsgang.”
Jonas, Natportier
Dine vigtigste arbejdsopgaver
- Håndtering af gæstehenvendelser – Du byder vores gæster velkommen med et smil og sørger for at gæsternes førstehåndsindtryk går hånd i hånd med den gode gæsteoplevelse, som vi hver dag giver alle vores gæster.
- Ind- og udtjekning af gæster – Du vil være alene om natten, og skal håndtere sene indtjekninger og tidlige udtjekninger.
- Klargøring af morgenbuffet/lettere rengøring – Med små justeringer og rengøring hjælper du med, at hotellet er indbydende og klar til en ny dag.
- Ansvarlig for aflåsninger/lukkerunder på hotellet – Du sørger for der er aflåst og lukket af for natten.
For at blive en succes i stillingen er det vigtigt for dig at vide:
Som natportier arbejder du alene og tager ansvar for gæsteoplevelsen og sikkerheden på hotellet i de sene timer. Du er ofte den eneste kontakt for gæster om natten, og det er vigtigt, at du kan håndtere forskellige henvendelser med ro og venlighed. At aflåse og tjekke hotellet grundigt for natten kræver, at du er omhyggelig og sikrer, at alt er, som det skal være.
Vi forestiller os, at du:
- har god energi, er imødekommende og præsentabel
- arbejder effektivt og struktureret
- er lidt af en natteravn
- behersker dansk og engelsk både i skrift og tale
Hvad får du mere?
- Du behøver ikke smøre madpakke – vores kokke sørger for at der er mad til dig om natten
- Vi kan godt lide at lave ting sammen – om det så er en af personaleforeningens mange arrangementer, arbejdsglædeambassadørernes små initiativer i hverdagen eller vores egne arrangementer i afdelingen, så er det med til at styrke vores relationer
- Der er styr på tingene her, så du får selvfølgelig pension, sundhedsordning osv.
- Og sidst men ikke mindst, så er vores direktør verdensmester i at fejre vores sejre og succeser
På Hotel Vejlefjord bliver du en del af en dynamisk arbejdsplads med ambitiøse og dedikerede medarbejdere, der hver dag møder ind for at gøre en forskel for både vores gæster og kollegaer. Vi gør aldrig tingene halvt, men gør os umage hver dag, når vi skaber den unikke Vejlefjord-oplevelse.
Som arbejdsplads er vi inkluderende og rummer alle baggrunde, aldersgrupper og brancher i vores fælles, energiske familie, som er hjertet på Hotel Vejlefjord.
Ansøgning og kontakt
Hvis du er klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af et dynamisk team hos Hotel Vejlefjord, så send din ansøgning og CV. Tiltrædelse snarest mulig, men vi venter gerne på den rette.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (18-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Hotel Vejlefjord, Sanatorievej, 7140 Stouby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6140066