Vores skønne receptionistteam mangler en sød kollega til en fuldtids stilling
Dine kommende kolleger i receptionen består af et uformelt team, der foruden at have et knivskarpt servicegen, også værdsætter et godt og varmt kollegaskab.
Du har fri hver anden weekend og indgår i en fast vagtplan med både dag- og aftenvagter.
Du skal vælge Hotel Vejlefjord som din nye arbejdsplads fordi:
- Du har mulighed for at gøre en forskel
- Du har friheden til at tage ansvar
- Du får en alsidig arbejdsdag
- Vi tror på udvikling og især udvikling af vores medarbejdere
- Vi har et unikt fællesskab og en førende faglighed
Hør hvad din (måske) nye kollega siger om jobbet:
” Som receptionist på Hotel Vejlefjord er hverdagen fyldt med spændende og uforudsigelige opgaver - og det bliver aldrig kedeligt.
Kollegaskab får en helt ny betydning, hvor det at komme på arbejde føles som at mødes med venner og familie, hvor man i samlet flok sørger for at gæsterne får den absolut bedste service. ”
Bettina, Receptionist
Dine vigtigste arbejdsopgaver
- Gæstebetjening – Du byder vores gæster velkommen med et smil og sørger for at gæstens førstehåndsindtryk går hånd i hånd med den gode gæsteoplevelse, som vi hver dag giver alle vores gæster.
- Besvarelse af mails – Du håndterer vores indkomne mails med omhu og hjælper med at sikre hurtig og præcis kommunikation.
- Telefonbetjening – Du tager telefonen med et smil og hjælper vores gæster på en venlig og professionel måde.
For at blive en succes i stillingen er det vigtigt for dig at vide:
Du er ansigtet udadtil, og dit smil og din venlige fremtoning er det første indtryk gæsterne får af os. Derudover er det vigtigt, at du er opmærksom på detaljerne i hver henvendelse, så ingen information går tabt, og vi kan yde den bedste gæsteservice. Din evne til at bevare overblikket skaber tryghed og ro for både gæster og kolleger. Du møder som receptionist mange forskellige henvendelser, og det er vigtigt at du kan tilpasse dig og løse udfordringer på en imødekommende måde.
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring fra branchen, gerne med reception og booking - det er dog ikke et krav
- er en teamplayer, som tør tage ansvar og initiativ
- arbejder effektivt og struktureret
- behersker dansk og engelsk både i skrift og tale
- arbejder sikkert med Microsoft Office pakken og gerne har kendskab til Spectra bookingsystem
- spreder god energi – og som et ekstra plus kan smile med øjnene
Vi har på Hotel Vejlefjord en enorm faglig bredde. Vi arbejder fagopdelt, men er rigtig gode til at arbejde på tværs af afdelinger.
Hvad får du mere?
- Du behøver ikke smøre madpakke – den sørger vores kokke for både til morgen, middag og aften
- Vi kan godt lide at lave ting sammen – om det så er en af personaleforeningens mange arrangementer, arbejdsglædeambassadørernes små initiativer i hverdagen eller vores egne arrangementer i afdelingen, så er det med til at styrke vores relationer
- Der er styr på tingene her, så du får selvfølgelig pension, sundhedsordning osv.
- Og sidst men ikke mindst, så er vores direktør verdensmester i at fejre vores sejre og succeser
På Hotel Vejlefjord bliver du en del af en dynamisk arbejdsplads med ambitiøse og dedikerede medarbejdere, der hver dag møder ind for at gøre en forskel for både vores gæster og kollegaer. Vi gør aldrig tingene halvt, men gør os umage hver dag, når vi skaber den unikke Vejlefjord-oplevelse.
Som arbejdsplads er vi inkluderende og rummer alle baggrunde, aldersgrupper og brancher i vores fælles, energiske familie, som er hjertet på Hotel Vejlefjord.
Ansøgning og kontakt
Hvis du er klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af et dynamisk team hos Hotel Vejlefjord, så send din ansøgning og CV. Tiltrædelse snarest mulig, men vi venter gerne på den rette.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hotel Vejlefjord, Sanatorievej, 7140 Stouby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6140042