Bliv teknisk chef på Hotel Vejlefjord og led vores dynamiske afdeling

dato

Vi søger en ny chef til vores tekniske afdeling – skal det være dig?

Brænder du for bygninger, teknik og ledelse? Som teknisk chef får du ansvar for drift, vedligeholdelse og udvikling af hotellets bygninger og tekniske installationer. Du leder et dedikeret team, sikrer en stabil og effektiv drift og får en central rolle i hotellets ledergruppe – hvor dine idéer og initiativ virkelig gør en forskel.

Du skal vælge Hotel Vejlefjord som din nye arbejdsplads fordi:

  • Du har mulighed for at gøre en forskel
  • Du har friheden til at tage ansvar
  • Du får en alsidig arbejdsdag
  • Vi tror på udvikling og især udvikling af vores medarbejdere
  • Vi har et unikt fællesskab og en førende faglighed

Dine vigtigste arbejdsopgaver

  • Lederrollen: Som chef for den tekniske afdeling har du det overordnede ansvar for, at bygninger og tekniske anlæg drives effektivt og stabilt. Du planlægger, prioriterer og fordeler opgaver i afdelingen og sikrer, at arbejdsgange løbende forbedres. Du har personaleansvar med fokus på trivsel, oplæring, vagtplanlægning og håndtering af sygemeldinger – og du er en synlig leder, der skaber godt samarbejde og struktur i hverdagen.
  • Bygningsdrift og vedligehold: Du har ansvaret for den daglige drift og vedligeholdelse af vores historiske bygning, herunder ledelse af byggeprojekter og kontakt til eksterne håndværkere.
  • Serviceopgaver og reparationer: Du prioriterer, uddelegerer og udfører akutte serviceopgaver og reparationer – eller rekvirerer leverandører, når det er nødvendigt.
  • Tekniske anlæg: Du fører tilsyn med varmeanlæg, - og adgangskontrolsystemer, el-, vand-, rør- og afløbsinstallationer.
  • Spa og vandkvalitet: Du har ansvaret for vandkvalitet og sikkerhed i vores spaområde.
  • Energi og ressourcer: Du sikrer en energioptimal drift og varetager kontakten til leverandører af el, vand og varme.
  • Bæredygtighed: Du bidrager til en bæredygtig drift og står for affaldshåndtering. Derudover bliver du en aktiv del af hotellets ESG-gruppe.
  • Brand og sikkerhed: Du gennemfører brandtilsyn og test af sikkerhedssystemer som sprinkleranlæg, ABDL, ABA og ABV.
  • Økonomi: Du har ansvar for driftsøkonomien i afdelingen.

For at blive en succes i stillingen er det vigtigt for dig at vide:

For at få succes i stillingen trives du med ansvar og motiveres af høje forventninger. Du tager initiativ, bevarer overblikket og inspirerer dine kolleger med engagement. Du har ejerskab for vedligeholdelse og udvikling af bygningen og de tekniske installationer, mens større opgaver håndteres af eksterne leverandører.

Den tekniske afdeling består af dig, en souschef, tre teknikere, en maler og en deltidsmedarbejder, samt afløsere til weekender. Du refererer til hoteldirektøren og bliver en del af hotellets ledergruppe.

Vi forestiller os, at du:

  • er praktisk anlagt, gerne med håndværksmæssig uddannelse eller relevant erfaring
  • har erfaring fra lignende stilling med drift og servicering af ejendomme
  • har, eller kan tilegne dig, viden om vandbehandlingsanlæg til spa
  • er struktureret, fleksibel og kreativ i opgaveløsning
  • har en god teknisk forståelse og fokus på detaljer
  • er samarbejdsorienteret, lydhør og dygtig til at skabe relationer
  • er hands-on med en løsningsorienteret tilgang
  • har erfaring med ledelse og engagement af medarbejdere i daglig drift

Vi har på Hotel Vejlefjord en enorm faglig bredde. Vi arbejder fagopdelt, men er rigtig gode til at arbejde på tværs af afdelinger.

Hvad får du mere?

  • Du behøver ikke at smøre madpakke – den sørger vores kokke for både til morgen, middag og aften
  • Vi kan godt lide at lave ting sammen – om det så er en af personaleforeningens mange arrangementer, arbejdsglædeambassadørernes små initiativer i hverdagen eller egne arrangementer i afdelingen, så er det med til at styrke vores relationer
  • Der er styr på tingene her, så du får selvfølgelig pension, sundhedsordning osv.
  • Og sidst men ikke mindst, så er vores direktør verdensmester i at fejre vores sejre og succeser

Vi er stolte af vores placering som nr. 11 på listen over Danmarks bedste arbejdspladser ved Great Place To Work i 2025 og vores medlemskab i Cocuura. Great Place to Work er en anerkendelse, der bygger på medarbejderes oplevelse af tillid, stolthed og fællesskab på arbejdspladsen. Vores certificering bekræfter, at vi har et stærkt arbejdsmiljø, hvor trivsel og engagement er i fokus. Samtidig er vi medlem af Cocuura, som giver vores medarbejdere adgang til en række trygheds- og trivselstiltag, der understøtter både arbejdsliv og privatliv. Dette betyder meget for os, fordi vi ønsker at skabe de bedste rammer for vores medarbejdere – hver dag.

På Hotel Vejlefjord bliver du en del af en dynamisk arbejdsplads med ambitiøse og dedikerede medarbejdere, der hver dag møder ind for at gøre en forskel for både vores gæster og kollegaer. Vi gør aldrig tingene halvt, men gør os umage hver dag, når vi skaber den unikke Vejlefjord-oplevelse.

Som arbejdsplads er vi inkluderende og rummer alle baggrunde, aldersgrupper og brancher i vores fælles, energiske familie, som er hjertet på Hotel Vejlefjord.

Ansøgning og kontakt

Hvis du er klar til at blive en del af et dynamisk team hos Hotel Vejlefjord, så send din ansøgning og CV. Tiltrædelse snarest mulig.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hotel Vejlefjord, Sanatorievej, 7140 Stouby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f2fd8208-6c6f-4638-bff3-98b46cc89be0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet