BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Hedensted Kommune er i den lykkelige omstændighed, at børnefamilierne i stor stil vælger os til.
I Lille Dalby mærker vi væksten og udvider igen vores skønne børnehus. Derfor får vi brug for pædagoger til at videreudvikle den pædagogiske praksis, og ikke mindst gøre en forskel i vores børns hverdag.
Din profil
Vi søger pædagoger der primært skal tilknyttes vuggestuen så;
- Er du nysgerrig på børnenes nysgerrighed?
- Er du stærk i dine relationelle kompetencer, og forstår at afstemme dig børnene og deres behov?
- Ser du forældrene som en stærk ressource, der naturligt inddrages i din praksis?
- Har du en tydelig holdning til, hvordan naturen kan bruges som læringsrum for børnene?
- Har du evnen og viljen til at tænke i utraditionelle løsninger?
- Tænker du, at børn skal udfordres forskelligt, og det pædagogiske læringsmiljø derfor må udvikles derefter?
- Er du nysgerrig på egen og andres praksis?
- Kan du omsætte tanker og holdninger til pædagogiske mål og handlinger?
- Er du frisk på et godt grin, når hverdagen bliver lidt hektisk?
- Ser du dig selv som en del af en større helhed?
Det vigtigste for os er, at du sammen med børn, forældre og kollegaer vil være med til at gøre en forskel. Ingen kan alt, men sammen laver vi de gode løsninger for børnene i Lille Dalby.
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder et børnehus med høj grad af indflydelse på den pædagogiske praksis.
Som pædagog i Lille Dalby har du forberedelsestid, en ledelse der er tæt på, og klar til at give dig sparring.
Du bliver tilknyttet et team, der står for at tage godt imod dig og føre dig ind i kulturen i børnehuset.
Vi har en stærk og tydelig forældregruppe, der aktivt udvikler børnehuset sammen med os.
Vi er midt i en udvidelsesproces, så der står spændende pædagogiske udviklingsopgaver og venter på dig.
I Hedensted Kommune arbejder vi ud fra værdierne Ansvar, Dialog og Udvikling.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.
Ved ansættelse vil der blive indhentet børneattest.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men ønsker du deltid tager vi en dialog om det.
Kun uddannede pædagoger vil komme i betragtning til stillingen.
Hvis du vil vide mere
På vores hjemmeside www.lilledalby.aula.dk kan du læse lidt mere om tankerne bag huset. Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
- leder Niels H. S. Nielsen på telefon 29 16 30 25,
- souschef Lisbeth Jacobsen på telefon 50 56 22 12 eller
- afdelingsleder i vuggestuen Rikke Stege på telefon 51 94 31 65.
Mangler du information om jobbet? Så fortæl os det ved at klikke her.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 13. august 2023, men vi læser ansøgninger løbende, og indkalder løbende til samtaler.
Når den rette kandidat er fundet, vil stillingsopslaget blive fjernet.
Om os
Børnehuset Lille Dalby er et integreret børnehus der er inspireret af den pædagogiske tænkning i Reggio Emilia. Vi har lytningens pædagogik og barnets stemme som et centralt udgangspunkt, i vores pædagogiske hverdag.
Børnehuset ligger i et skønt naturområde, med mange muligheder for oplevelser. Huset er bygget med tanke for miljøet, økologi og bæredygtighed. Vi er en institution med en grøn profil og bruger naturen omkring os hele året.
Vi er et integreret hus, hvor vi er i proces med at udvide, så vi kan matche behovet for pladser i et udviklingsområde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hedensted Kommune, Niels Espes Vej, 8722 Hedensted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW5IZWRlbnN0ZWQuMDM2MDEuMTA2MTNAa21kLmFwbGl0cmFrLmNvbQ
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838854