Hedensted Skole søger en pædagog til mellemform og SFO

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Hedensted Skole og SFO søger en uddannet pædagog til en fast stilling 37 t/ugen med ansættelse d. 1. august 2023 eller før, hvis muligt.

Vi søger en stabil og robust pædagog, der har en stærk faglig baggrund, visioner og lyst til at være med til at skabe udviklingen i vores nyopstartede mellemform i indskolingen og i vores SFO.

Du vil sammen med 3 andre pædagoger have ca. halvdelen af dine timer i vores mellemform, som vi starter op efter sommerferien. Du vil her være med til at sætte retning for indholdet og rammerne af mellemformen, hvor der skal arbejdes med at skabe bedre deltagelsesmuligheder for elever, der af den ene eller den anden grund ikke trives i årgangens læringsfællesskab. Du vil både have "hands on" i forhold til eleverne, men du vil også sammen med teamet omkring barnet og andre ressourcepersoner, udvikle de gode løsninger for, hvad det er der skal til i vores praksis, for at barnet trives.

Om eftermiddagen og evt. morgenen, vil du have den anden halvdel at dine timer i vores SFO. Vi har ca. 300 børn i SFO'en fordelt på to afdelinger. Vi har et højt aktivitetsniveau, hvor personalet deltager aktivt sammen med børnene i de forskellige aktiviteter. Du har forberedelsestid i SFO'en, så du både selvstændigt og sammen med andre er med til at planlægge og udføre aktiviteterne.

Din profil



Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog og gerne med specialpædagogisk erfaring
  • aktivt vil være med til at sætte præg på vores dagligdag
  • brænder for at arbejde med børn i aldersgruppen 5-10 år
  • vil indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer
  • har overvejet, at din arbejdstid kan ligge i tidsrummet 06:00-17:00
  • synes, at tværfagligt samarbejde er en fordel

Derfor skal du vælge os



Vi kan tilbyde:

  • en arbejdsplads med masser af muligheder, hvor du kan byde ind med det, du er god til og brænder for.
  • en arbejdsplads i udvikling.
  • gode kollegaer, der har lyst til et tæt samarbejde

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.

Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til SFO-leder Henning Anthonsen på tlf. 75 89 11 22

Mangler du information om jobbet? Så fortæl os det ved at klikke her

Ansøgning



Ansøgningsfrist: torsdag d. 8. juni 2023



Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24 2023

Om os

Hedensted Skole er en afdelingsopdelt skole med 830 elever og 80 engagerede ansatte.

Vi har en lys og venlig skole. Vi har lige fået indrettet et helt nyt Makerspace, som vi er i fuld gang med at lære at bruge i undervisningen. Vi forventer i løbet af de kommende år at få nye inspirerende udearealer.

Vi har fokus på udviklingen af mellemformer herunder etablering af en erhvervsklasse.

Når du kommer på skolen, vil du opleve en stille og rolig skole med en god omgangstone.

Hedensted Skole ligger midt i Hedensted by tæt på tog, bus og E45.

Hedensted Kommune har fornylig fået en ny Skolepolitik, som vi er i gang med at implementere bl.a. gennem et kommunalt udviklingsprojekt. Skolepolitikken passer rigtig godt ind i vores værdier.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hedensted Kommune, Niels Espes Vej, 8722 Hedensted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW5IZWRlbnN0ZWQuMzgzMTMuMTA2MTNAa21kLmFwbGl0cmFrLmNvbQ

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842614

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet