BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Har du flair for it og planlægning, smil i stemmen og lyst til at give den bedste service til borgerne i Hedensted Kommune? Så er det måske dig, vi mangler i vores team på Kørselskontoret, hvor vi hver dag hjælper børn og ældre med at komme i skole, til læge eller til dagcentret.
Kørselskontoret tager hver dag imod henvendelser fra borgere, der har brug for hjælp til deres transport. Vi koordinerer kørsel, både langsigtet og akut, og vi arbejder tæt sammen med blandt andre vognmænd, chauffører, specialskoler og dagcentre.
Vi har overblikket over 32 biler, der hver uge kører med omkring 150 borgere. Samtidig tager vi imod dag-til-dag bestillinger af kørsel til fx lægehuse, og vi rådgiver telefonisk om kørselsordninger i kommunen.
Kørselskontoret har åbent alle hverdage, også i ferieperioder, men holder lukket i weekender, om aftenen og på helligdage.
Vores - og din - fornemmeste opgave er, at:
- Modtage bestillinger af specialkørsel telefonisk og koordinere dem i vores elektroniske systemer
- Kunne varetage den svære samtale med sårbare borgere
- Have løbende tæt kontakt til "vores" borgere og institutioner
- Kunne planlægge kørsel i vores planlægningssystem, FleetSched
- Rådgive kolleger om specialkørsel og reglerne for specialkørsel
- Kvalitetssikre og sikre optimal disponering af kørslen
- Kunne arbejde i vores forskellige fagsystemer
Din profil
Vi søger en fleksibel og serviceminded medarbejder, der kan planlægge og håndtere den daglige drift af kommunens specialkørsel i tæt samarbejde med dine kollegaer på Kørselskontoret.
Gennem daglig telefonisk kontakt med kunder og leverandører sørger du for at koordinere kørsel af bedste kvalitet til borgere med særlige behov.
Vi forventer, at du:
- Er smilende i telefonen
- Har erfaring med telefonisk kundekontakt
- Har lyst til at arbejde med elektroniske planlægningssystemer
- Har et stort overblik og er en dygtig planlægger
- Lægger vægt på kvalitetssikring og optimering
- Er tydelig i din kommunikation og har forståelse for den enkelte borgers situation
- Er empatisk og møder borgerne i øjenhøjde
- Har et godt humør - også når vi har rigtig travlt, ikke mindst om morgenen
- Er god til at samarbejde på tværs af fagområder
Det er en fordel, hvis du har erfaring med elektronisk kørselsdisponering og kendskab til planlægning af persontransport. Vi arbejder i planlægningssystemet FleetSched.
Derfor skal du vælge os
Du vil blive en del af Kørselskontoret, et lille selvstændigt team, hvor 3 kollegaer glæder sig til at byde dig velkommen.
Hedensted Kommune er en værdibaseret organisation, hvor der gives stor frihed til den enkelte medarbejder og hvor der dermed også er tillid til, at ansvaret forvaltes bedst muligt. Herudover er kommunen kendetegnet ved en decentral og flad struktur, hvor der er kort fra tanke til handling.
Kommunen har 47.000 indbyggere og 31 lokalområder, der giver grobund for et bemærkelsesværdigt engagement. Hedensted har gang på gang inspireret andre kommuner med nye former for dialog, samspil og ansvarsdeling mellem borgere, erhvervsdrivende, ansatte og politikere. Fællesskab og handlekraft udgør således kernen i det gode liv i Hedenstederne.
Du kan læse mere om Hedensted Kommune, vores værdier og arbejdsgrundlag på Hedensted Kommunes hjemmeside: https://www.hedensted.dk/om-kommunen
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer med fleksible arbejdstider i tidsrummet kl. 06.15-15.30. Der er vagtdækning på telefonen kl. 06.15-15.00 (14.15 fredag) alle hverdage - også i ferieperioder. Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.
Arbejdspladsen ligger i det nybyggede Administrationshus, Stationsparken 1, Tørring.
Ansættelsesstart pr. 1. oktober 2023.
Hvis du vil vide mere
Har du brug for at vide mere om os og om stillingen, kan du kontakte teamleder Lars Oksbjerre på telefon 2434 1211.
Mangler du information om jobbet? Så fortæl os det ved at klikke her
Ansøgning
Send din ansøgning med relevante bilag ved at trykke "Søg job" herunder.
Ansøgningsfrist er 21. august 2023 og der afholdes samtaler på Hedensted Rådhus mandag den 28. august 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hedensted Kommune, Niels Espes Vej, 8722 Hedensted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW5IZWRlbnN0ZWQuMDEzNjUuMTA2MTNAa21kLmFwbGl0cmFrLmNvbQ
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875782