BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Eneansvarlig køkkenleder til Børnehuset Østerled i Hedensted søges pr. 1. august 2023.
Vi søger en selvstændig, eneansvarlig køkkenleder, som finder det interessant, sjovt og udfordrende at stå i spidsen for en farverig, velduftende og ernæringsrigtig fuldkostordning.
Børnehuset Østerled er en integreret institution, beliggende i Hedensted.
Vi bespiser dagligt pt. 60 børnehavebørn og 26 vuggestuebørn, samt pædagogisk måltid til ca. 25 voksne. Vores kostordning er en fuldkostordning og er tildelt fødevarestyrelsens sølvmærke i økologi.
Vore værdier er: ansvar - dialog - udvikling, og vi ønsker, at det skal være sjovt at være barn og voksen i Østerled.
Din profil
Vi forventer, at du:
- Har relevant uddannelse eller erfaring fra lignende stilling. Erfaring kan være en fordel, men er ikke et krav
- Taler, skriver og gør dig forståelig på dansk
- Kan trylle med mad, såvel det varme som det kolde og vægter at lave maden fra bunden - ernæringsrigtig, velsmagende og veltillavet
- Kan minimere madspild ved kreativt at anvende "rester"
- Er bekendt med Fødevarestyrelsens krav til institutionsmad
- Kan udarbejde kostplaner og stå for indkøb af råvarer via kommunens indkøbsportal.
- Selvstændigt kan styre madbudgettet - have økonomisk overblik
- At du interesserer dig for økologi og bæredygtighed
- Kan arbejde alene, har ordenssans, kan udføre egenkontrol og sørge for at køkkenhygiejnen er i top
- Kan arbejde i et åbent miljø omgivet af interesserede og nysgerrige børn og voksne
- Kobler dig på vores mad og måltidspolitik, der tager sit afsæt i tænkningen fra Madro se: https://madroinstituttet.dk/madro-for-boern/
Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde:
- En travl arbejdsplads med humor
- Ansvar og medindflydelse
- Plads til udvikling og nye ideer
- Respekt for høj faglighed, hvor sundt, varieret mad lavet fra bunden af økologisk eller bæredygtige råvarer er i fokus
- En arbejdsplads, der betragter måltidet som en pædagogisk aktivitet og ikke blot bespisning
- En god kommunal sundhedsordning
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.
Hvis du vil vide mere
Det bedste, du kan gøre, er at kontakte os for yderligere oplysninger. Se også vores hjemmeside: https://oesterled.aula.dk/
Er stillingen interessant for dig, så ring til leder Kirsten B. Laursen 79755269/ 21370172 for at høre nærmere.
Mangler du information om jobbet? Så fortæl os det ved at klikke her
Ansøgning
Du søger stillingen ved at benytte linket i annoncen.
Medsend dokumentation for uddannelse og evt. erfaring. Der indhentes reference og børneattest.
Ansøgningsfrist er d. 27. juli 2023 og samtaler afholdes løbende.
Om os
Børnehuset Østerled ligger centralt i Hedensted by.
Vi er organiseret i teams, to børnehaveteams og et vuggestueteam.
I Børnehuset Østerled er der plads til 26 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn.
Børnehuset Østerled har madordning. Det er en fuldkostordning uden merbetaling. Vi har spisemærket Sølv, dvs at økologiprocenten i vores madtilbud ligger mellem 60 og 90%. Køkkenet har en central placering i huset og hverdagen.
Legepladserne er indrettet således, at barnet gennem leg kan få tilgodeset stimulering af den grundlæggende motoriske udvikling.
Huset er indrettet således, at børnene kan færdes frit i gruppelokalerne, fællesrummet og motorikrummet. Gruppelokalerne danner base, når der er gruppetid og spisning. Gruppetiden er der, hvor de voksne har noget særligt tilrettelagt pædagogisk arbejde for med børnene.
Vuggestue og børnehave samarbejder dagligt om at åbne og lukke børnehuset.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hedensted Kommune, Niels Espes Vej, 8722 Hedensted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW5IZWRlbnN0ZWQuMjI1MDkuMTA2MTNAa21kLmFwbGl0cmFrLmNvbQ
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864692