Nattevagt til Specialområde Hjerneskade, Fogedvænget i Hedensted

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Fogedvænget søger en vågen nattevagt til en fast stilling på 29 timer i gennemsnit pr. uge

Målgruppen:
Fogedvænget er et bosted for voksne med erhvervet hjerneskade. Beboerne er i aldersgruppen 30-62 år. Der er stor variation ift. hvad og hvor meget borgerne har brug for støtte til. Nogle har brug for omfattende støtte til næsten alt i det daglige, mens andre har brug for mere specifik målrettet støtte til afgrænsede områder i hverdagen. Alle har udfordringer i form af fysiske og/eller kognitive dysfunktioner i forskellig grad, og alle har potentialer til at kunne gøre større eller mindre fremskridt via kompetent støtte og opmuntring. Målgruppen omfatter på en måde også de pårørende. De pårørende udgør en uvurderlig ressource i borgernes liv, og vi anser dem for at være vores allervigtigste samarbejdspartnere.

De fysiske rammer:
Bostedet er fysisk placeret midt i Hedensted by i gåafstand til stationen, butikker m.m. Bostedet indeholder 10 lejligheder, samt nogle meget indbydende og hjemlige fælles arealer. Både ude og inde er der rig mulighed for samvær og aktivitet. Der er lyst og venligt, stor terrasse med drivhus, højbede, grill og meget mere. Fogedvænget er et lille overskueligt bosted, hvor alle kender alle, og vi gør meget ud af at skabe hyggelige og hjemlige rammer.

Vores tilgang:
Vi arbejder ud fra et neuropædagogisk perspektiv, hvor borgerens forudsætninger ligger til grund for den individuelle tilgang og støtte. Vi har stort fokus på borgernes selvbestemmelsesret, selvstændighed og trivsel, og vi ser etiske dilemmaer som en væsentlig og meningsfuld faglig udfordring i det daglige arbejde. Vi anvender en lang række henholdsvis monofaglige og tværfaglige metoder, og p.t. har vi meget fokus på den sansestimulerende tilgang. Vi sætter barren højt og arbejder kontinuerligt og systematisk med at højne kvaliteten af vores arbejde til gavn for borgerne og til glæde for os selv.

Personalet er tværfagligt sammensat af social- og sundhedsassistenter, pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejerske og rengøringsassistenter, og vi arbejder i små teams, hvor der ydes regelmæssig faglig vejledning og supervision.

Nattevagt på Fogedvænget:
Der er to faste medarbejdere, som deler nattevagterne  imellem sig. For tiden arbejdes der i 7-7-rul, men det kan ændres. Man er alene på vagt om natten. De fleste borgere sover hele natten, men der er borgere, der skal tilses, og der kan være borgere, der har brug for støtte af forskellig art i løbet af natten. Udover at være der for beboerne, er der diverse praktiske opgaver, som skal løses.

Vi tilbyder: 

  • Et job med store faglige og personlige udfordringer
  • Et veltilrettelagt introduktionsprogram
  • Monofaglig og tværfaglig sparring omkring kerneopgaven
  • Obligatorisk kompetenceudvikling
  • Gode og dygtige kollegaer, der hjælper dig i gang i arbejdsfællesskabet
  • Regelmæssig faglig vejledning og supervision ved interne konsulenter
  • Et sundt og konstruktivt arbejdsmiljø, hvor vi har stort fokus på trivsel og sammenhold.

Vi søger en medarbejder, der:

  • Har en sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse
  • Har lyst til at arbejde med mennesker, der har betydelige fysiske og kognitive udfordringer 
  • Har erfaring inden for hjerneskadeområdet, men det er dog ikke en betingelse
  • Kan arbejde selvstændigt, men forstår at bede om hjælp
  • Har evne til at være tydelig og nærværende i mødet med borgeren
  • Har lyst og evne til at indgå konstruktivt og inspirerende i et tværfagligt samarbejde
  • Kan bevare ro og overblik i tilspidsede situationer.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansættelse: senest 1. oktober 2023.

Ansøgningsfrist: Der er ikke nogen ansøgningsfrist. Vi har jobsamtaler løbende, og når den rette person er fundet annulleres jobannoncen.

Stillingen skal søges online via ansøgningslinket.

Specialområde Hjerneskade er Region Midtjyllands tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade. Specialområdet er en del af Socialområdet i Region Midtjylland, og er ét ud af otte specialområder. Specialområde Hjerneskade består af fem døgntilbud, et rehabiliteringstilbud og dagtilbud, som alle er geografisk placeret i Østjylland. Området er fagligt stærkt, i vækst og leverer specialiserede indsatser til målgruppen. 

Du kan læse mere om Specialområde Hjerneskade på www.soh.rm.dk. Du er ligeledes velkommen til at kontakte afdelingsleder Susanne Dideriksen (træffes dog ikke i uge 32-33) på tlf.: 20 11 97 73 eller på e-mail: susdid@.rm.dk

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Fogedvænget 23, 8722 Hedensted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/nattevagt-til-specialomrade-hjerneskade-fogedvaenget-i-hedensted/lcrd31/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882490

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet