BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Høj faglighed giver god virkelighed
Fogedvængets vision er, ligesom for hele organisationen Specialområde Børn og Unge, at være Danmarks førende specialtilbud til børn og unge. Alle børn og unge på Fogedvænget har brug for, at du har, eller har lyst til at tilegne dig, evnerne til at være en del af det mest specialiserede tilbud.
Børnene har et stort behov for struktur og genkendelighed i hverdagen. De har brug for dig, der har erfaringen, ballast og troen på at du er den, der kan gøre en forskel for netop de børn og unge.
Drømmer du om at koble det pædagogiske felt med psykomotorisk behandling?
Det har du muligheden for som ansat på Fogedvænget. Her indgår du i normeringen og det vigtige daglige pædagogiske arbejde, samtidig med at du i løbet af ugen har faste børn og unge i psykomotorisk terapi.
Fælles for alle børn og unge er, at de har sanseforstyrrelser og udfordringer med arousalregulering. Du kan derfor være med til at gøre en forskel for beboerne gennem en målrettet interventionsplan. Med klart afsæt i den enkelte beboers sansemæssige udfordringer, kan du få mulighed for at fordybe dig i det psykomotoriske område, f. eks. gennem manuel behandling eller sansestimulering.
De fleste af de unge har ikke noget verbalt sprog, så du får en spændende og udfordrende opgave, som består i at være skarp på at aflæse kropssprog, mimik og små mikroudtryk.
Det giver dig mulighed for at arbejde klientcentreret, som du kender fra psykomotorisk praksis, men i stedet for at bruge det verbale sprog til dialog, skal du anvende dine skærpede iagttagelsesfærdigheder, når du skal planlægge, justere og evaluere din intervention.
Har du brug for sparring, ja, så er vi i forvejen fire psykomotoriske terapeuter, foruden flere ergoterapeuter og fysioterapeuter. Her vil du også indgå i vores sanseteam, hvor alle terapeuter mødes med faste intervaller, og igangsætter initiativer for at tilgodese beboernes sansemotoriske forstyrrelser.
Vi har til hvert barn og ung udarbejdet sensoriske profiler (Sensory Profiles 2) som kortlægger borgernes modulationsforstyrrelser.
Vores tilgang er praktisk og godt funderet i såvel det pædagogiske, som det terapeutiske felt, og vi ser en dyd i at arbejde tværfagligt for at tilbyde vores beboere en tryg og genkendelig hverdag. Her kan du læse mere om jobbet: Vi har mindsket udadreagerende adfærd
Du er den perfekte kandidat fordi:
- du er psykomotorisk terapeut
- du har muligvis erfaring fra området
- du kan skabe tryghed, udvikling og livskvalitet for vores børn og unge
- du kan arbejde fast hver anden weekend
- du har kørekort
Vi er det rette sted for dig, fordi:
Vi sikrer dig en grundig introduktion. Uanset om du er nyuddannet eller erfaren terapeut – måske med erfaring fra et andet område – så introducerer vi dig grundig til børnene/de unge, opgaverne og de faglige tilgange, bl.a. igennem introduktionsforløbet 'SBU-Piloten'. Introduktionen vil tage udgangspunkt i dig og dit behov, men du kan som udgangspunkt forvente:
- en fast mentor
- mindst 10 introvagter
- relevant undervisning i eksempelvis ift. målgruppen, magtanvendelse og medicin.
Så har du mod til at blive sluppet fri i det pædagogiske felt med MASSER af muligheder for at påvirke hverdagen med alverdens PSYKOMOTORISKE tiltag, så send en ansøgning!
Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem den forhandlingsberettigede organisation og Danske Regioner.
Der er tale om 1-2 stillinger, 37 timer om ugen i gennemsnit med dag og aften arbejde, og med mulighed for deltid, hvis du ønsker det. Derudover arbejde hver anden weekend. Også mulighed for længere vagter.
Ansættelse pr. den 1. september 2023 eller tidligere.
Ansøgningsfristen er den 20. august 2023, men tøv ikke med at sende din ansøgning, da vi indkalder til samtale løbende.
Har du yderligere spørgsmål, eller har lyst til en rundvisning i huset, er du velkommen til at tage kontakt til afdelingsleder Jesper Christiansen tlf. 4070 0047 eller faglig teamleder Lene Uttrup tlf. 5164 6260.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Fogedvænget 25, 8722 Hedensted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/psykomotorisk-terapeut-til-hojt-specialiseret-tilbud/jmc8ok/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876669