BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Du har nu mulighed for at blive en del af Hotel Vejlefjords Spateam
På Hotel Vejlefjord ser vi hinanden i øjnene – hver dag, og du kan glæde dig til at blive en del af et unikt fællesskab på tværs af fagligheder. Vi søger netop nu en supervisor til De Termiske Bade og Thalasso Spa afdeling.
Der er tale om en fuldtids stilling med skiftende arbejdstider, da vi forkæler vores gæster alle ugens dage.
Vi ønsker, at du
- kan yde værtskab på et højt niveau
- bidrager med god arbejdsmoral og arbejdsglæde
- kan lide at være "på"
- har erfaring fra servicebranchen
- ser muligheder og kan tage ansvar og initiativ
De fleste af dine kolleger i termerne er ansat på varierende timeantal, og da du i kraft af din fuldtidsansættelse skal være souschefens højre hånd, er det vigtigt at du er dedikeret og initiativrig. Du bliver en central figur i den daglige drift af vores team, og det er vigtigt at du har lyst til at tage denne rolle.
Vi forestiller os, at du enten
- har sabbatår, men ønsker at arbejde fuldtid det næste års tid eller to
- er færdiguddannet, og har lyst til at afprøve dine talenter for at tage medansvar for en gruppe af medarbejdere
- eller er en haj i servicefaget, og bare vil elske at servicere og forkæle alle vores gæster nede i varmen i termerne
På Hotel Vejlefjord bliver du en del af en dynamisk arbejdsplads med ambitiøse og dedikerede medarbejdere, der hver dag møder ind for at gøre en forskel får både vores gæster og kollegaer. Vi gør aldrig tingene halvt, men gør os umage hver dag, når vi skaber den unikke Vejlefjord-oplevelse.
Som arbejdsplads er vi inkluderende og rummer alle baggrunde, aldersgrupper og brancher i vores fælles, energiske familie, som er hjertet på Hotel Vejlefjord.
Ansøgning og kontakt
Tiltrædelse snarest mulig, men vi venter gerne på den rette. Vi holder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hotel Vejlefjord, Sanatorievej, 7140 Stouby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6029032