BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Ungeenheden i Hedensted Kommune søger en medarbejder til en fast stilling i vores enhed i Daugård 37 timer om ugen. Tiltrædelse 1. august 2023.
Vores overordnede mål i Ungeenheden er at få unge mennesker i beskæftigelse eller uddannelse og arbejdet med de unge, som kommer i Ungeenheden Daugård, er en del af dette mål.
Ungeenheden Daugård er et tilbud til unge, der har brug for hjælp til at oparbejde faglige, personlige og sociale kompetencer. De unge er i alderen 15-30 år og har fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Ungeenheden Daugårds fornemmeste opgave er at sikre, at alle bliver så velfungerende, at de får mulighed for et liv med arbejde og uddannelse. Som en del af Ungeenheden Daugård er du med til at forberede den unges fremtid.
En del af indsatsen sker gennem forskellige værksteder og praksisnære forløb - bl.a. et køkkenværksted, et rengøringsværksted, et anlægs- og skovværksted og et pedelværksted, og det er i dette værksted, at vi har brug for dig.
De forskellige indsatser og tilbud, som hører til i Ungeenheden, skal kunne gøre brug af pedelværkstedet, hvor du skal være med til at opbygge de unges kompetencer inden for faget, så de en dag har mulighed for at varetage et job i fx denne branche.
Dine arbejdsopgaver
Du skal i det daglige arbejde mestre både de faglige og håndværksmæssige kompetencer i forhold til pedelopgaver og vedligeholdelse af vores huse samt de pædagogiske kompetencer i forhold til arbejdet med målgruppen. Det er desuden en del af dine arbejdsopgaver at støtte de unge i at udvikle sociale kompetencer, så de kan begå sig på en arbejdsplads, når de er færdige hos os.
Du får ansvaret for diverse pedelopgaver, og det er derfor vigtigt, at du selv har et overblik over, hvilke opgaver det er sæson for samt prioriteringen af opgaverne. Vi forventer, at du selv kan se, hvad der trænger hvor og hvornår - og også kan se, hvordan de unge kan indgå i opgaveløsningen.
Vi forventer, at du har så meget håndværksmæssig erfaring og flair kombineret med forståelse for målgruppen, at du kan se, hvornår og hvordan de unge kan være med i opgaveløsningen.
Din profil
Vi søger en medarbejder, som har en håndværksmæssig uddannelse, og som samtidig har en pædagogisk uddannelse eller erfaring fra pædagogisk arbejde.
Du skal have lysten og kunne se mulighederne for, igennem en pædagogisk indsats kombineret med praktisk arbejde, at få en sårbar og kompleks gruppe af borgere tættere på arbejdsmarkedet - samt være åben overfor faglig sparring, når det bliver nødvendigt.
Vi forventer, at du har "hænderne skruet rigtigt på", kan gå direkte til opgaverne og har kendskab til målgruppen. Du skal desuden besidde den selvstændighed, der skal til for at gå i gang med en opgave selv.
Du skal have en professionel tilgang til de unge og samtidig kunne opbygge relationen til den unge.
Herudover forventer vi:
- At du vil de unge og kan møde dem i øjenhøjde.
- At du er fleksibel, empatisk og rummelig og samtidig kan være særdeles tydelig i kommunikationen med de unge.
- At du kan motivere de unge og få dem med i opgaven, hvor lille opgaven end måtte synes.
- At du kender og har interesse for - og måske har erfaring med - den beskrevne målgruppe.
- At du kan se de unges kompetencer frem for begrænsninger.
- At du har forståelse for, at det vil være meget forskelligt, hvilke opgaver de unge kan deltage i, og at du kan være kreativ ift. at inddrage de unge i opgaveløsningen.
- At du er i stand til at arbejde med en gruppe af borgere med meget forskellig baggrund og meget forskellige kompetencer.
- At du kan bevare overblikket over opgaverne og arbejde selvstændigt.
- At du tager initiativ, er iderig og tager ansvar for, at opgaverne bliver løst.
- At du er omstillingsparat.
- At du har kørekort.
Frem for alt ønsker vi en positiv og livsglad medarbejder, som har let ved at skabe kontakt og tillid.
Vi arbejder ud fra begrebet "social inklusion", hvilket for os betyder, at vi tror på, at arbejde er socialt inkluderende, og vi tror på, at alle kan - og gerne vil være - en del af arbejdsmarkedet, hvis de rette muligheder er til stede.
Derfor skal du vælge os
Vi er en arbejdsplads, som vægter humor højt, og dynamikken er i højsædet sammen med den gode kollegiale atmosfære. Du kan desuden forvente:
- Spændende og udfordrende arbejdsopgaver, der vil give en meget bred erfaring med målgruppen.
- Et tæt samarbejde med kommunens øvrige indsatsområder - for at sikre den bedste service for vore borgere og virksomheder.
- At tingene går hurtigt, og der er mange bolde i luften.
- Stor selvstændighed i tilrettelæggelse af egne opgaver og et job, hvor du i høj grad selv skal være med til at skabe dit job.
- Faglig og kollegial sparring.
- Tværfaglig viden internt i huset.
- Tæt samarbejde på tværs af - både internt og eksternt.
- En personalepolitik med nøgleordene: Ansvar, Dialog, Udvikling.
Vi arbejder ud fra begrebet "social inklusion", hvilket betyder, at vi tror på, at alle kan - og gerne vil være - en del af arbejdsmarkedet, hvis de rette muligheder er til stede.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.
Ved ansættelse vil der blive indhentet børneattest og offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Chef for Ungeenheden Pia Hermanstad på e-mail: pia.hermanstad@hedensted.dk eller teamleder Jan Kallestrup på e-mail: jan.kallestrup@hedensted.dk
Mangler du information om jobbet? Så fortæl os det ved at klikke her
Ansøgning
Der er ansøgningsfrist den 21. juni 2023.
Vi forventer at holde samtaler den 27. juni 2023.
Vi vil bede dig søge digitalt via linket "Søg job" nederst.
Vi opfordrer alle uanset alder, køn, race og etnisk baggrund til at søge stillingen
Om os
Kerneområdet Beskæftigelse varetager alle de arbejdsmarkedsrettede opgaver overfor ledige, virksomheder, sygemeldte osv. Opgaver vedrørende bevilling og udbetaling af ydelser - som fx kontanthjælp og enkeltydelser - varetages i Borgerservice.
Ungeenheden er en afdeling i Kerneområdet Beskæftigelse og behandler sager for borgere mellem 15 og 30 år.
Medarbejderne i afdelingen har mange forskellige baggrunde og kompetencer. Du kommer til at arbejde tæt med engagerede kolleger, som sætter den unge først, og en af vores værdier er, at metoden ikke nødvendigvis skal give mening for din faglighed, men den skal altid give mening for den unge.
Ungeenheden har til huse på Rørkjærgaard, Dalbyvej 45, 8722 Hedensted og i Ungeenheden Daugård, Egehøjvej 12B, 8721 Daugård. Du vil primært skulle møde ind i Daugård, men har opgaver i begge huse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hedensted Kommune, Niels Espes Vej, 8722 Hedensted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW5IZWRlbnN0ZWQuNjE5MDAuMTA2MTNAa21kLmFwbGl0cmFrLmNvbQ
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848484